Vores team

Bredt omfattende kompetencer
Innovativt miljø

Vores kunder

Energi og industri
Små til store 

Vores produkter

Professionelle løsninger
Banebrydende ny teknologi

Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab har med Energy-Services løsninger fået en indsigt i ledningsnettet, der ikke blot sætter dem i stand til at reducere ledningstabet og sikre varme døgnet rundt, det giver dem også den nødvendige indsigt i yderpunkternes temperatur og tryk, således at selskabet nu kan regulere temperaturen langt mere præcist. Derved kan gennemsnitstemperaturen bl.a. sænkes markant.

Varmemester Thomas Olsen fra Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab fortæller:

Efter vi har fået de her løsninger fra Energy-Service, har vi fået en større forståelse for, hvad der sker i vores ledningsnet.  Det at kunne se temperatur og tryk i vores endepunkter samt hos visse forbrugere gør, at vi ikke arbejder i blinde men ved, hvad der sker, og hvad der eventuelt skal ændres.

Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab har valgt tre af Energy-Services løsninger: Med IHG TempOp styres fremløbstemperaturen og med IHG Intelligent Omløb overvåges tryk og temperatur hos strategisk udvalgte forbrugere, der samtidigt får et omløb med nattesænkning, hvilket sikrer, at der altid er varme hos forbrugerne. Den tredje løsning, som Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab har valgt, er IHG Intelligent Omløbsskab, der ved placering i yderpunkter både sikrer, at der holdes 60 grader i vejen, samtidigt med at det sender tryk- og temperaturdata retur en gang i timen.

Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab har ca. 800 forbrugere og har halm som primært brændsel.